(Debatindlæg bragt i Dagbladet Information, 31. august 2009)

I dag behandler Østre Landsret en usædvanlig sag. Sammen med i alt 38 sagsøgere har vi stævnet statsministeren og udenrigsministeren for brud på grundloven. Det har vi gjort, fordi Lars Løkke Rasmussen og Per Stig Møller på Danmarks vegne har tiltrådt den nye EU-traktat – Lissabon-traktaten – uden at spørge om befolkningens mening først.

Regeringen har et flertal i folketinget i ryggen, og har henvist til at grundloven – ifølge regeringens egne jurister i Justitsministeriet – ikke gør det nødvendigt at afholde folkeafstemning om traktaten. På trods af at traktaten ændrer og udbygger EU i en grad, så grundlovens og folkestyrets reelle politiske betydning indskrænkes voldsomt.

– Kan det være rigtigt? Er det i overensstemmelse med grundloven eller ej?  I et samfund, der vil kalde sig demokratisk, må borgerne kunne få den slags spørgsmål behandlet og afgjort ved en domstol, der er uafhængig af regeringens og dens embedsmænds afgørelser. Politikerne skal ikke være hævet over den grundlov, de har skrevet under på at ville overholde.

Den 30. juni i år faldt der i Tyskland dom for, at landet ikke uden videre kan tilslutte sig Lissabon-traktaten. Fra flere sider af tysk politik og offentlighed havde man klaget til forfatningsdomstolen i Karlsruhe over den tyske lov om tiltrædelse af Lissabon-traktaten. Og resultatet af sagen er nu, at Tyskland kun kan tiltræde traktaten, hvis den tyske tiltrædelseslov ændres væsentligt.

Spørgsmålet er nu, hvad ændringerne indebærer, og om forfatningsdomstolens krav til tiltrædelsesloven er så skrappe, at den ændrede lov reelt er uforenelig med Lissabon-traktaten. Det kan slet ikke udelukkes. I så fald bliver dommen en pind til Lissabon-traktatens ligkiste ved reelt at umuliggøre Tysklands tilslutning til traktaten. Dommen har lagt et hårdt pres på tysk politik lige nu.

Mens tyskerne kan få en forfatningsdom, som det politisk er vanskeligt at snige sig udenom, er vi mere ugunstigt stillet her til lands, fordi vi ikke har en særlig forfatningsdomstol. I Danmark må vi gå til de almindelige domstole med den slags spørgsmål. Derfor har vi af hensyn til og bekymring for grundloven og demokratiet nu vendt os til dommerne i landsretten.

Annelise Ebbe (forfatter), Helge Rørtoft-Madsen (pastor emeritus), Klaus Lorenzen (Fagbevægelsen Mod Unionen), Hans Henningsen (fhv.højskoleforstander).

Reklamer